mandag den 20. juni 2011

Hyldeblomstsaft #2

Så er der gået fire dage siden jeg startede min hyldeblomstsaftproduktion, og dermed tid til at afslutte processen. Der er blevet rørt dagligt i gryden, så nu håber jeg det har været tiden værd.

Her er det, der lige om lidt bliver til den (forhåbentligt) dejligste hyldeblomstsaft!

Men først skal det lige sies gennem et klæde.

Så ser det sådan ud. Dejlig gylden farve. Og så er den faktisk klar til at drikke. Da jeg ikke ved hvor hurtigt det forsvinder, og da jeg ikke rigtigt havde så mange glasflasker besluttede jeg mig for at fryse saften ned i isterningeposer. Så er det også nemmere at servere kolde hyldedrinks sommeren over.

3 isterningeposer og en lille flaske blev det til.

Blandet op med vand i ca 1:5 med lidt mynte og klar til servering.
Drikken er god og frisk, men måske en lille smule bitter. Næste gang vil jeg bruge dobbelt så mange hyldeblomster og skære det hvide væk fra citronerne. Det kan være det gør at drikken kommer til at smage lidt mere af hyld og bitterheden forsvinder. Min kæreste mener det vil smage godt med lidt gin i...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar