lørdag den 23. juli 2011

Thise Mejeri

På vej hjem fra Fur kørte vi lige omkring Thise Mejeri for at handle lidt ind direkte fra producenten. Det er altid en stor oplevelse at komme ind i deres lille butik, hvor der altid er mange mennesker, som gerne vil støtte det lille mejeri - som jo efterhånden er blevet ganske stort.


Indgangen er nede i hjørnet, og på græsplænen var der udstillet børnemalerier med landbrugstema.

Det, de fleste kommer efter er osten, for der kan man virkelig spare penge, men man kan også købe deres andre mælkeprodukter og blandt andet fløde i halvliters kartoner.

Foran disken er der masser af smagsprøver, og selvom man ikke er ostespiser kan man da godt smage lidt på varerne...

Ja, der er oste over det hele, og det er da også det man lugter af, når man kommer ud fra den lille butik, men det er en oplevelse værd, og i sommermånederne kan man jo kombinere sit besøg med en mejerirundvisning.
Og så er det jo bare med at støtte op om de mindre virksomheder. I Thise er der i hvert fald nogle arbejdspladser og et lokalsamfund, som er meget glade for at det går så godt!

Til sidst går mine tanker til Norge og det norske folk. I går var en tragisk dag, og dagen i dag er bestemt ikke bedre. Jeg er ked af det, jeg er frustreret og jeg synes at verden er urimelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar