tirsdag den 2. august 2011

Maleprinsessen

I dag skulle prinsessen prøve kræfter med noget af det, danskerne elsker aller mest for at spare penge; "gør-det-selv-håndværkeren". Noget prinsessen ikke kender meget til hjemmefra, hvor tyendet ordner den slags ting. Men da prinsessen gør alt for at blive assimileret og integreret i eksillandet, var dette en ny oplevelse.

Prinsessen har sammen med en medbeboer fra den royale ejendom overtaget kælderlokalet, der skal omdannes til et værksted/tegnestue, hvor prinsessen kan være med alle sine sysler, således at prinsgemalen kan have fjernsynet og sofaen for sig selv - for slet ikke at tale om spisebordet. Kælderlokalet har dog ikke været kælet for af den tidligere ejer, hvorfor der måtte gøres en del. Processen kan følges her, og her er et billede af, hvordan det så ud, da den stakkels prinsesse overtog boet.

Her er det kommende værksted ryddet, vasket ned og klar til første gang maling.


Og her efter der var blevet malet. Prinsessen var meget imponeret over, hvor meget den hvide maling hurtigt dækkede over den gule, og tænkte, om det også gjorde sig gældende for racerne?
Uanset hvad, var hun meget tilfreds med resultatet og glæder sig til at se, hvordan der ser ud når gulv, karme og døre også bliver malet - for slet ikke at snakke om, hvordan der ser ud når de er helt færdige til at flytte ind. Det bliver i sandelighed en stor dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar