onsdag den 14. september 2011

Skygger

Prinsessen har til efteråret kreeret en interaktiv skyggeteaterudstilling til byens yngste borgere. Det er der heldigvis mange der benytter sig af, og kalenderen er god booket ind med besøg, hvilket glæder prinsessen meget. I dag havde hun besøg af en børnehave, som kom for anden gang, hvilket må være et godt kvalitetstegn - foruden de mange dejlige hilsner i gæstebogen!

Børnene kreerer deres egne dukker, som de kan tage med ind i udstillingen og lege med. Pigerne er i gang med at lave dukker til at kunne fortælle deres egen fortolkning af Guldlok.

Der er også tid til at lege i 3D skoven.

 En af drengene var modig, og turde godt stikke sin hånd ind i uhyrets gab i kontorkabinnettet.

Og bag parasolskærmen, blev der skabt et underjordisk univers med masser af farlige fisk og andre mærkværdige væsner, som godt kunne ligne rigtige menneskebørn...

En dejlig formiddag med en masse skønne børn og deres dygtige pædagoger. Prinsessen elsker når børn får plads til at lege, og vil i den forbindelse anbefale bloggen legefakultetet, hvor der skrives om børns leg og kultur. I morgen kommer bloggens bagkvinde, Monica Langelund, på besøg i udstillingen sammen med en ny børnehavegruppe. Prinsessen glæder sig allerede!

1 kommentar: