onsdag den 22. maj 2013

Chokoladelagkage


Prinsessens kager er også vellidt hos de yngste undersåtter, så da en af prinsessens undersåtter spurgte, om hun ville bage kage til hans 12 års fødselsdag kunne hun ikke sige nej - og slet ikke da hun fik lov til at bruge de bedste ingredienser hun kunne finde, hvilket betød økovarer og lækker chokolade hele vejen igennem denne lækre chokoladelagkage med både hvid og mørk chokolade.

Chokoladelagkage
Springform 26 cm

Lagkagebunde (fra Anarkistens)
5 æg
200 g sukker
150 g mel
25 g kakao

Pisk æg og sukker sejt og luftigt - ca 15-20 minutter
Sigt mel og kakao ned i marengsen og vend det forsigtigt i
For bunden af springformen med bagepapir og hæld dejen i formen
Bag ved 190 grader i ca 25 minutter, eller til der ikke hænger dej i en kødnål når den stikkes ned i kagen
Køl kagen af og del den i tre bunde

Hvid chokoladeflødecreme (fra Anarkisten)
½ l sødmælk
6 æggeblommer
100 g sukker
30 g mel
100 g hvid chokolade
4 blade husblas
250 ml fløde
1 vanillestang

Læg husblas i koldt vand
Hak chokoladen fint
Pisk æg, sukker og mel sammen i en gryde
Pisk mælken i og pisk til æggenmassen er rørt sammen med mælken
Flæk vanillestangen og kom den i mælken
Varm langsomt æggemælken op mens der piskes
Når cremen bliver tyk skal den op at koge i ca 2 minutter under stadig piskning
Tag cremen af varmen og rør chokoladen i
Når chokoladen er smeltet røres husblasen i
Stil til afkøling
Når cremen er helt kølet af piskes fløden stiv og blandes med cremen

Chokolademousse (også fra Anarkisten)
125 g mørk chokolade (65-70%)
4 æggeblommer
35 g sukker
250 ml piskefløde

Pisk æg og sukker luftige
Smelt chokoladen over vandbad ved middeltemperatur
Når chokoladen er smeltet og føles lunken blandes den i sukkermarengsen
Pisk fløden og bland halvdelen af den i chokolademassen
Herefter blandes resten af fløden i, og den er klar til brug

Sammenlægning
150 g blåbær
75 g chokolade

Tag springformen og læg en lagkagebund i
Læg hernæst chokolademoussen i
En lagkagebund over før 2/3 af den hvide chokoladecreme kommes i springformen, inden den sidste lagkagebund lægges over
Betræk springformen med husholdningsfilm for at holde kagen nede og sæt den på køl i 2 døgn sammen med den sidste rest chokoladecreme før servering

Tag kagen ud 2 timer før servering og smør den op med resterne af den hvide chokoladecreme
Pynt med blåbær og chokolade

2 kommentarer:

  1. mmmmmmmmums den ser god ud. Måske et lille weekendprojekt?! :-) Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Kom du bare i gang - den smagte efter sigende rigtigt godt!

      Slet