lørdag den 1. juni 2013

Blomkålssalat


Det gode ved forårets komme er de lækre grøntsager man kan få, og hvor hurtigt man kan bikse noget lækkert sammen. Ikke dårligt når man har mange royale forpligtelser kombineret med de hjemlige.

Denne blomkålssalat egner sig fint både alene eller som tilbehør til et stykke kød.

Blomkålssalat
2 pers

1 lille blomkål
1 romaine salathoved
3 forårsløg
1 håndfuld hasselnødder
parmesanost
olie
ufortyndet lemonade eller citron og sukker
salt og peber

Skær blomkålet i mindre hoveder og svits ved høj varme på en pande med lidt olie til siderne begynder at blive halvsorte
Imens skylles salaten og brækkes i mindre stykker i et fad
Kom blomkålen over salaten
Rist nødderne på den varme pande og afskal dem inden de hakkes i mindre stykker og drysses over salaten
Skær forårsløg i skiver og drys over sammen med revet parmesan
Bland en dressing af olie, citron/lemonade, salt og peber og lad salaten trække i 5 minutter inden servering.

Velbekomme


Ingen kommentarer:

Send en kommentar