søndag den 6. oktober 2013

Nicolaos Strangas - en anmeldelse

Prinsessen har tidligere besøgt Nicolaos Strangas' lille konditori, som ligger på Åboulevarden tæt ved søerne, men det er længe siden, så det var ved at være tid igen. Derfor mødtes hun med hofdamen for at genopfriske gamle Canadaminder over et lækkert stykke kage.



Der er mange lækre ting i kagemontren, og selvom han er bedst kendt for sine fine macarons vandt de fine kager i valget om at komme ned i prinsessens mave. Det blev en skøn og syrlig jordbær og chokoladekage samt en passionskage. Begge usandsynligt gode, lækre og vanedannende. Dog fylder de også godt til, så der var ikke plads til meget andet end de endestykker af lakridsmarshmallows, som en af konditorerne bød på undervejs.


Manden hamselv var også tilstede og bredte sin entusiasme og glæde ud i hele rummet. Især til nogle af de venner, som også kiggede forbi og som blev forsynet med lækre smagsprøver, mens prinsessen kiggede misundeligt på. Så moralen må være, at skal du på Nicolas Strangas noget oftere, så bliv gode venner med ham, for så bliver det betydeligt billigere at komme på besøg.

Ellers er et besøg hver andet år heller ikke at kimse af.

2 kommentarer:

  1. Årh. Det skal helt sikkert prøves næste gang jeg har min søster på besøg.

    SvarSlet
  2. Mmmmh, ser så godt ud - og lakridsmarshmellows-kage lyder pragtfuldt! Min to favorit-slik i en <3

    - Anne

    SvarSlet