mandag den 19. oktober 2015

Madrid 4


Den sidste dag var uden program, så jeg stod tidligt op og startede med lækker morgenmad væk fra hotellets kedelig buffet. Nypresset appelsinjuice af spanske, solmodne appelsiner er bare noget af det bedste!


Herefter gik turen til El Rasto markedet, som er et kæmpe tilløbsstykke for lokale såvel som turister. Det sjovste var dog at komme væk fra hovedstrøget med billige tasker, t-shirts og mobilcovers til antikmarkedet og pladsen, hvor der blev solgt fodboldkort.


Hvis bare man havde købt mere end håndbagage...


Turen gik selvfølgelig også forbi et af de lokale supermarkeder med de lækreste skinker.


Og en fantastiske fiskeafdeling.
Frokosten blev indtaget på en hyggelig tapasrestaurant i solen på en vej med en masse restauranter i et lokalt kvarter ikke langt fra det indiske kvarter, som også så hyggeligt ud.


Og så var den tur ovre. Jeg kan helt klart anbefale en tur til Madrid. Det er en dejlig by, hvor der er masser af mulighed for at spise blandt de lokale og hvor man meget hurtigt føler sig som en af de få turister. Mange taler engelsk og maden er lækker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar