tirsdag den 21. juni 2016

Budapest #1













Vi havde lejet en lejlighed gennem min kusine, som kender en ungarer, der taler dansk og den var rigtig fin med to soveværelser, en stue og et lille køkken, hvor vi kunne lave morgenmad og evt. lidt aftensmad, men det var der lagt andre planer for, så det blev ikke aktuelt.

Den første dag blev brugt på at gå lidt rundt i centrum og spise en lækker frokost, som jeg skriver om i morgen, og herefter satte vi os på en af de offentlige bådbusser, som vi kunne sejle gratis med, med et transportkort, på hverdage. Pensionister kører gratis med det offentlige, så det var en billig aktivitet ;-) Det blev til en længere tur, hvor vi tog hele ruten og endte i den nordlige del i et område, hvor der ikke kommer mange turister. et fint sted lige ud til vandet med en masse ølbarer og snacksteder. En måned senere og jeg er sikker på, at stedet ville være fyldt med glade mennesker, men lige nu var det lidt for koldt, selvom vi da nød en kop kaffe på et af stederne inden vi vandrede videre ind mod byen langs vandet. En god første dag i Budapest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar