fredag den 8. juli 2016

Aftensmad på Italo Disco









Af og til mødes madklubben også når det ikke er til de dyre gourmetmiddage, og denne fredag aften havde vi sat hinanden i stævne på den lille italienske restaurant, Italo Disco, som ligger på en sidegade til Istedgade. Den minder meget om Bevi Bevi og Osteria 16, som jeg tidligere har besøgt med få borde, en fast menu der skifter dagligt og fokus på det italienske køkken.

Maden var fin og smagte godt, men vi var ligt skuffede over at få to gange pasta. Vi havde læst, at man ikke fik så meget på tallerknerne, og det var vi helt enige i, så derfor bad vi også om en del brød til, hvilket var godt og gjorde at vi blev mætte. Der ud over fik nogle af os lidt ost og vi skulle selvfølgelig pgså have dessert, som var en meget våd kage med jordbær og nødder. Lige lidt for våd til min smag, men ok.

Hvis man har lyst til at prøve en af de tre små italienere er Osteria 16 stadig min favorit, tæt forfulgt af Italo Disco, og hvis man er mere til gang i gaden så tag Bevi Bevi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar