søndag den 24. juli 2016

Færøerne #1






















Jeg er næsten lige kommet hjem fra en uges ferie på Færøerne, og jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har været her tidligere, for det er et af de smukkeste lande jeg var været i, så forvent billedspam de næste par dage, for jeg har taget usandsynligt mange billeder, og det er meget svært at sortere i dem.

Vi ankom om formiddagen og tog bussen ind til Torshavn, hvor vi havde lejet en bil. Efter vi havde hentet den stillede vi den i centrum og fik noget at spise inden vi udforskede den gamle bydel lidt mere, som var super hyggelig. Herefter kørte vi ud til det hus, hvor vi skulle bo, som lå meget belejligt på Eystoroy, som er rimeligt centralt i forhold til at komme rundt.

Efter at have installeret os gik vi en lille tur i den lille by Svínáir, som vi boede i, og som ligger lige ud til vandet med en fantastisk udsigt. Herefter spiste vi aftensmad og kørte en tur til Eiði, hvor man lidt udenfor byen kunne se de to klipper Risin og Killingin. Vi endte i den charmerende lille bygd Gjógv, som er kendt for sit gamle færgeleje, og så havde vi set nok den dag, og vendte næsen hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar